At give livet mening og planlægge fremtidig behandling

Nyttige materialer > At give livet mening og planlægge fremtidig behandling

At skulle forholde sig til en kræftsygdom kan frembringe mange forskellige følelser og få folk til at reflektere over meningen med livet. Nogle patienter og pårørende foretager nogle ændringer (både store og små), for at livet bliver mere, som de ønsker det. Ofte forsøger folk endda at finde positive ting ved at have kræften inde på livet, såsom at deres forhold bliver stærkere, at de i højere grad værdsætter de små glæder og fokuserer mere på de positive ting i livet.

Det kan også være en god idé at planlægge, hvad du ønsker dig i forhold til pleje senere hen.

Vi giver svar på 3 spørgsmål, mange mennesker med kræft og deres pårørende har i forhold til følelser, at finde mening, at sætte mål, den mentale indstilling og planlægning af fremtidig pleje.

  1. Hvordan bevarer vi en positiv indstilling?

  2. Hvordan giver vi vores liv mere mening?

  3. Hvad vil det sige at planlægge fremtidig pleje og behandling? Hvorfor bør jeg starte allerede nu?

Vi vil gerne starte med at sige, at I ikke altid behøver at være positive. I vil ofte høre fra andre, at I må ‘prøve at være stærke’, og at I ‘må være positive og blive ved med at kæmpe’. Men det kan være helt okay at bruge noget tid på at udtrykke vrede, sorg og frygt over for hinanden, hvis det er det, der trænger sig på. Det er lige så vigtigt som at være positiv.

Det er en skrøne, at din attitude eller din sindsstemning påvirker, hvordan din sygdom udvikler sig. Men en positiv indstilling kan forbedre din livskvalitet og kan hjælpe dig til at få mest muligt ud af hver eneste dag.

Nedenfor er nogle råd til, hvordan du kan udvikle og blive ved med at have et positivt syn på livet.

  • Omgiv dig selv med positive mennesker (og minimér tiden sammen med negative mennesker). Du kan sikkert komme i tanker om specifikke personer, der altid får dig til at smile, løfter noget af din byrde, eller som altid er der for dig. Prøv at bruge så meget tid som muligt sammen med mennesker, som får dig til at føle dig godt tilpas, og minimér tiden sammen med mennesker, der har den modsatte effekt.

  • Prøv at omstrukturere dine tanker. Selvom du ikke kan ændre på din situation, kan du måske ændre på den måde, du tænker om situationen. Måske har kræften bragt jer tættere på hinanden? Eller måske prøver du at få mest muligt ud af hvert eneste øjeblik? Måske har du mødt nogle nye mennesker på grund af kræften? Når du føler dig stresset eller i dårligt humør, så forsøg at omstrukturere nogle af dine tanker omkring din situation og fokusér på det gode, uanset hvor lille en ting, det måtte være.

  • Gør noget godt for dig selv ved at udleve dine passioner. Brug et øjeblik på at træde et skridt væk fra kræften og tænk over, hvad der gør dig glad. Er det at bruge tid sammen med mennesker? Er det en hobby? Er der noget, du altid gerne har villet prøve, men som du aldrig har fået gjort? Det er aldrig for sent at finde en ny passion.

  • Gør det for din egen skyld. Ingen kender dine ønsker og behov bedre, end du selv gør. Lad være med at gøre noget, fordi nogen siger, at du skal.

  • Find sammen med mennesker, der går igennem det samme. Der er mange mennesker, der går igennem de samme følelser og oplevelser, som du gør. Det kan hjælpe at tale med dem og være fælles om tingene.

Spørgsmål 1: Hvordan bevarer vi en positiv indstilling?

De udsigter, kræftdiagnosen bringer med sig, påvirker ofte, hvordan vi ser på fremtiden. For nogle får kræftdiagnosen dem til at ville leve i et stille og roligt tempo, og andre vil have mest muligt ud af hver eneste dag.

At have kræft behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du skal ændre meningen med dit liv. Du kan stadig have de samme overordnede mål og værdier, men du bliver måske nødt til at tilpasse dem lidt.

For at finde mening i dit liv, kan du tænke på ting, du stadig gerne vil prøve eller gerne vil opnå. For at kunne sætte dig realistiske mål har vi nogle råd, der måske kan hjælpe dig.

  • Sæt et mål der giver dig motivation, og som vil give dig tilfredsstillelse. Hvis folk omkring dig siger, at du skal ‘mere ud’, men du egentlig ikke føler et behov for det, så er du nok ikke motiveret til at opnå det mål.

  • Når du sætter et mål for dig selv, så sørg gerne for, at det er:

    • Specifikt: Formulér specifikke mål for, hvad du ønsker at gøre eller opnå.

    • Målbart: Hvis du giver dit mål et målbart element, bliver det tydeligere (f.eks. at gå en tur på 1 km hver dag).

    • Ambitiøst, men realistisk: Sørg for, at det er muligt for dig at gennemføre.

    • Relevant: Dit mål bør være noget, du ønsker at opnå, og som er relevant for dig.

    • Tidsbestemt: Sæt en dato for hvornår dit mål skal være realiseret (f.eks. at du vil til stranden inden for de næste 4 uger).

  • Skriv dine mål ned. Mange studier viser, at du er mere tilbøjelig til at nå dine mål, hvis du skriver dem ned.

Spørgsmål 2: Hvordan giver vi vores liv mening?

Spørgsmål 3: Hvad vil det sige at planlægge fremtidig pleje og behandling? Hvorfor bør jeg starte allerede nu?

At planlægge fremtidig pleje og behandling handler om alle overvejelserne og forberedelserne til fremtidig pleje og behandling, inklusiv pleje i den sidste tid af dit liv. At planlægge fremtidig pleje og behandling kan være en hjælp til at få talt sammen om de ting, der er vigtige. Dette er vigtigt i sig selv og kan være afgørende i tilfælde af, at personen, der har kræft, på et tidspunkt ikke længere kan træffe sine egne valg. Formålet med at planlægge fremtidig pleje og behandling er at gøre det lettere for jer begge og for sundhedspersonalet at tage beslutninger og at tilbyde den pleje og behandling, der, så vidt muligt, respekterer dine ønsker. Også i tilfælde af, at du ikke kan tale på dine egne vegne, eller hvis du ikke selv er tilstede til at kunne sige din mening. Der vil måske komme en tid, hvor sygdommen når en fase, hvor der ikke længere er nogen udsigter til behandling. I den fase skal der tages en beslutning om, hvilken lindrende behandling, du eventuelt stadig ønsker.

Det kan være en god idé at stoppe op og sammen bruge noget tid på at tænke over den fremtidige pleje og behandling. Planlægningen af plejen i den sidste tid kan inkludere overvejelser omkring, hvordan du ønsker at organisere hjemmeplejen (hjemmesygeplejerske, hjemmehjælp, hjælpemidler, udbringning af mad, ...) eller transport. Måske overvejer du at bo et andet sted (tættere på familien, på plejehjem, på hospice, ...). Det kan også være en hjælp at stoppe op og overveje de medicinske muligheder, du foretrækker eller helst vil undgå i den sidste tid.

At planlægge hvilken pleje og behandling du ønsker eller forventer senere, betyder ikke, at du har givet op, eller at du forventer at dø når som helst. Du kan begynde at planlægge din sidste tid præcis når du ønsker det. Mange skifter mening og tilpasser løbende deres ønsker. Men det er vigtigt at tale om dine ønsker løbende og i tide.

For at hjælpe dig med at påbegynde processen, har vi lavet en liste over nogle af trinene i processen.

Trin 1: Tænk over mulighederne sammen

Overvej nogle af de følgende spørgsmål:

  • Hvad er det vigtigste i dit liv, som du ikke ville være foruden (f.eks. kæledyr, hobbyer, at se min familie hver weekend, osv..)

  • Når du tænker på fremtiden, hvad bekymrer dig så mest?

  • Har du oplevet alvorlig sygdom eller dødsfald i din nære omgangskreds? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Er der noget, du ønsker eller ikke ønsker på baggrund af dine oplevelser?

  • Hvordan vil jeg gerne passes, hvis jeg får det værre?

  • Er der nogle behandlingsformer, jeg IKKE vil have?

  • Under hvilke omstændigheder vil jeg og vil jeg ikke længere modtage visse behandlinger?

  • Hvem kommer til at varetage mine interesser, hvis jeg ikke længere selv kan?

  • Hvor vil jeg gerne tilbringe min sidste tid? Vil jeg bo hjemme eller et andet sted (tættere på familien, på plejehjem, på hospice, ...)? Hvad kunne få mig til at ændre mening?

Trin 2: At tale med andre

Hvis I har overvejet, hvad der betyder mest for jer, også i den sidste tid, bør I også beslutte jer for, hvem I ellers skal tale med omkring disse ønsker. Det kan være familie eller venner, men kan også være jeres læge og andet sundhedspersonale. I kan fortælle dem lige så meget eller lidt, I ønsker. Husk at deres kendskab til jeres ønsker vil hjælpe dem, hvis de nogensinde bliver nødt til at tage beslutninger om pleje og behandling.

Skridt 3: At dokumentere ønsker

Det er utrolig vigtigt at tale sammen om de nævnte ting. Men som en del af at gøre både dine ønsker og dine behov kendte for andre kan det også være vigtigt at udpege nogen, som kan tale på dine vegne eller at få dine ønsker skrevet ned. Dette kan være i selve din journal eller ved brug af f.eks. et behandlingstestamente.

  • At vælge en person, der kan tale på dine vegne: Her mener vi en voksen person, som er kompetent til formålet, og som taler på dine vegne, hvis du på et tidspunkt ikke længere er i stand til selv at gøre det. For eksempel kan denne person informere lægerne om de procedurer, som du ønsker eller ikke ønsker.

  • Hvis du ønsker at få skrevet dine ønsker ned, kan du bede lægen om at notere disse i journalen eller du kan oprette et behandlingstestamente. Du kan bl.a. oprette et behandlingstestamente på sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/livstestamente/

Tip:

Sørg for at dele dine ønsker med dine læger, familiemedlemmer og venner.

Læs mere om livet med kræft:

Se brochuren: ́Livet med kronisk og uhelbredelig kræft ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/274/livet-med-kronisk-og-uhelbredelig-kraeft