DIAdIC-projektet

"DIAdIC" er navnet på et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan man bedst kan hjælpe mennesker med fremskreden kræft og de pårørende, der tager sig af dem. Projektet er støttet af Den Europæiske Union (EU). Når nogen diagnosticeres med fremskreden kræft, påvirker det ikke kun personen med sygdommen, men også de pårørende, der tager sig af dem. At få den rette følelsesmæssige, sociale og faglige støtte kan have en positiv indvirkning på livet for både den kræftramte og den pårørende. Målet med dette internationale projekt er at indsamle dokumentation for hvordan to typer støtteprogrammer fungerer i forskellige europæiske lande. Håbet er, at vi ved at undersøge dette kan finde bedre måder at forbedre livskvaliteten for både personen med kræft og deres pårørende.

Hvordan opstod idéen til DIAdIC? 

To eksperter i palliativ indsats, professor Peter Hudson fra Australien og professor Joachim Cohen fra Belgien, så en chance gennem EU's Horizon 2020-program til at foreslå en projekt, der sigter mod at gøre livet bedre for mennesker med fremskreden kræft og deres pårørende. Projektet bygger videre på den forskning, der er udført af professor Laurel Northouse og hendes team på University of Michigan School of Nursing, som skabte det oprindelige FOCUS forløb. I de to støtteforløb testet i DIAdIC (FOCUS+ og iFOCUS) er der justeret elementer fra det oprindelige FOCUS-forløb, for at sikre, at disse forløb var velegnede til den europæiske befolkning samt sundhedsvæsenet i seks specifikke lande.

En stor fordel ved DIAdIC-projektet er, at det behandler patienten og den pårørende som et team. Det giver dem personlig støtte, der fungerer sideløbende med den almindelige professionelle pleje. I situationer hvor der ikke er mange ressourcer i sundhedsvæsnet, såsom begrænset tid fra læger og sygeplejersker, er der kun så meget følelsesmæssig og uddannelsesmæssig støtte, der kan gives. Ved at støtte patienten og den pårørende sammen håber vi at forbedre trivslen for familier der kæmper med kræft.

- DIAdIC-koordinator, professor Joachim Cohen