Kommunikation, og relationer — Vores kræft, DIAdIC

Kommunikation og relationer

Nyttige materialer > Kommunikation og relationer

For de fleste mennesker er det svært at tale om kræft. Nogen foretrækker at undgå visse emner, mens andre føler et behov for at tale meget om dem. På grund af de følelser, I begge kan opleve (frygt, sorg, vrede, uvished...), kan kommunikation med hinanden, men også med andre familiemedlemmer og venner, nogle gange være kompliceret.

Nedenfor vil vi søge at besvare seks spørgsmål, man kan have, når man har kræft inde på livet:

Spørgsmål 1: Hvordan kan vi tale om vores dilemmaer og behov?

Alle er forskellige i deres måder at kommunikere på. Nogle mennesker er mere åbne omkring deres følelser end andre. Nogle er glade for at tale meget, og andre er ikke. Personer, der kommunikerer meget med hinanden, forstår ofte hinanden bedre. Men vær opmærksom på at respektere hinandens grænser og præferencer. Det er altid en god idé at afklare med den anden, hvad de ønsker at tale om.

De følgende råd kan hjælpe jer til at få mere ud af at tale med og lytte til hinanden. Udvælg de råd, der virker for jer, og prøv at øve dem regelmæssigt med hinanden.

Vær åben

Afsæt regelmæssigt tid til at tale sammen. Dermed kan I støtte hinanden og forsøge at løse eventuelle problemer i fællesskab.
Kommunikation er en vedvarende proces, ikke en engangshændelse. I kan tale om store problemer ad flere små omgange.
Åben kommunikation betyder ikke, at du behøver at fortælle alt eller tale om kræften hele tiden. Det er okay at holde nogle tanker eller følelser for dig selv. Det er vigtigt også at tale om andet end kræften.

Vær modtagelig

Prøv at værdsætte og forstå den andens synspunkt, selvom det er helt forskelligt fra dit eget.
Vær opmærksom på hvordan dine kommentarer kan virke på andre.
Vær opmærksom på din kropsholdning og forsøg at gøre den åben. Med dette mener vi, at med din holdning kan du invitere eller afskrække andre fra at starte en samtale. For eksempel inviterer du til kommunikation ved at vende din krop hen mod personen, du taler med.

Vær forberedt

Når du er bange for at starte en konflikt eller for at tale om noget, der er svært, kan det hjælpe at forberede sig på samtalen. På den måde kan du skabe orden i dine tanker, komme med idéer og forslag osv. At forberede samtalen og tage noter kan gøre det muligt for dig at sige ting, du ellers ville glemme i løbet af samtalen.
Brug “jeg-beskeder”. Denne slags beskeder starter ofte med: “jeg føler/tænker...”. De har fokus på det, der går dig på, bekymrer dig, eller er smertefuldt for dig. Den slags beskeder fokuserer ikke på, hvad den anden gør forkert, men på, hvordan det påvirker dig.

Tip: Når det kommer til vigtige beslutninger om behandling og planlægning af det videre forløb, bliver beslutningen ofte overladt til personen, der har kræft. At stille et simpelt spørgsmål som, ‘nåh, hvad synes du om det her?’ til hinanden, åbner op for, at I kan dele jeres erfaringer og meninger. Dette kan give jer en stærkere følelse af at være involveret og støttet. På den måde kan samtaler om vigtige emner igangsættes, og I kan finde frem til en beslutning, I begge har det godt med. At gå til sygdommen, og alt det der følger med den, som et makkerpar, kan gøre det hele lidt lettere at være i.

Spørgsmål 2: Hvordan ved vi, om vi har vanskeligheder med at kommunikere?

Undgå misforståelser

Når vi skal tage vigtige beslutninger, f.eks. at vælge en specifik behandling, tror vi måske, at vi ved, hvad den anden tænker. Men der kan nemt opstå misforståelser.

Kun ved at stille spørgsmål og tale om det, der er svært, kan du vide, hvad den anden ønsker. At stille tydelige spørgsmål kan hjælpe jer med at blive sikre på, at I har forstået hinanden rigtigt.

Folk er ofte tilbøjelige til at give råd, fordi de tror, det er det, den anden ønsker eller har brug for. I stedet for at være en, der løser deres problemer, kunne de måske godt tænke sig, at du bare er der og lytter. Er det tilfældet, vil gode råd måske ikke falde i så god jord - selvom de var velmente. I begyndelsen af denne slags samtaler er det vigtigt at være tydelige over for hinanden.

Her er nogle af de svære situationer, der kan opstå, når I kommunikerer med hinanden. Kig på dem og tænk over, om nogle af dem gør sig gældende for jer.

At være overbeskyttende

Nogle mennesker prøver at skjule deres følelser, bekymringer og angst. De vil ikke bekymre eller belaste andre. Så de prøver at beskytte deres familie og venner ved slet ikke at tale om kræften eller ved at skifte emne. Selvom dine intentioner er gode, kan dette føre vanskeligheder med sig i det lange løb. Hvis man deler sine følelser, inklusiv sorg og frygt, kan man bedre give og modtage støtte.

At være ufølsom eller at lade dine følelser gå ud over andre

Nogle gange kan vi komme til at sige ting til hinanden, der er for direkte eller sårende. Vi kan blive frustrerede og lade vores følelser gå ud over andre. Vi er også tilbøjelige til at komme med råd om, hvordan en situation kan løses. Det kan dog nogle gange være mere hjælpsomt blot at lytte til det, den anden har at sige. At være anerkendende og at vælge sine ord med omhu kan hjælpe den anden til at føle sig bedre forstået.

Problemer der var der i forvejen

I har måske også nogle uløste problemer, der ikke har noget med kræften at gøre, som gør kommunikationen svær. Det kan være uudtalte frustrationer, uløste problemer, osv. Ved at undgå at tage gamle konflikter op (i det mindste for et stykke tid), kan I frigøre energi til at konfrontere kræften.

At undgå at tale om følsomme emner

De fleste mennesker synes, at følsomme emner såsom intimitet eller planlægning af den sidste tid er svære at tale om. Vi kan være bange for, at vi gør den anden person ked af det ved at tale om det. At tale om disse ting kan nogle gange være ubehageligt, men det kan lette jer og forebygge frustrationer og bekymringer.

Spørgsmål 3: Hvordan taler jeg med mine børn og børnebørn om kræft?

Bør vi fortælle børn og børnebørn om kræften? Hvordan fortæller vi dem det? Hvordan vil de reagere? Er de muligvis for små til at vide det?
Der er ingen rigtige og forkerte svar på de spørgsmål. Hver (bedste)forælder, (barne)barn og familie er forskellig. Som (bedste)forælder har du ofte den bedste indsigt i, hvordan den bedste tilgang til situationen er. Men vi kan stadig give dig nogle råd, som andre familier har haft gavn af.

Yngre børn

Lyt og vær lydhør over for deres følelser. Det vil give dig en fornemmelse for, hvad du kan gøre.
Tal om følelser såvel som fakta.
Giv simple, ærlige svar og forklar, hvis det er nødvendigt.
Fortæl hvad der vil ske og giv realistiske forventninger (f.eks. at familien stadig kan have det rart sammen).
Lov ikke noget du ikke kan overholde.
Forklar dem, at de ikke er årsag til sygdommen.
Hold rutinerne så normale som muligt og hold fast i de samme regler.
Giv ekstra fysiske og verbale kærlighedserklæringer. Børn kan være meget nærhedssøgende eller vrede og tilbagetrukne.

Teenagere

Det kan være godt at opmuntre dem til at tale om deres følelser, men hav forståelse for, at det måske er nemmere for dem at tale med venner, lærere eller andre.
Hjælp dem med at lære at give udtryk for deres følelser på andre måder, f.eks. gennem musik, sport eller en dagbog.
Tal om forandringer i familiens roller.
Hold så vidt muligt fast i rutiner i forhold til skole, lektier og fritidsinteresser.
Giv dem de oplysninger, de har brug for, til at kunne finde mere information om kræft, og så de ved, hvor de kan gå hen med deres spørgsmål.

Voksne børn

Fortæl om din sygdom, så de bedre kan håndtere deres følelser.
Inddrag dem i beslutningsprocesserne omkring behandling eller aktiviteter, du gerne vil fortsætte med at lave. Måske kan de hjælpe.
Tal om hvordan de kan hjælpe uden at forsømme deres andre forpligtigelser.
Sæt tid af til at være sammen med dem og skab gode minder med hinanden.

Vil du vide mere om, hvordan du kan tale med dine yngre børn om kræft?

Se brochuren ́Når far eller mor får kræft ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/19/nar-far-eller-mor-far-kraeft-en-bog-til-kraeftramte-familier

Det kan være svært at tale med dine forældre om kræft. Måske er du bange for at gøre dem alt for kede af det. Dine forældre føler sig måske magtesløse og overvældede. Uanset din alder er du stadig deres ‘barn’, og de fleste forældre føler en stærk trang til at beskytte deres børn. Derfor kan det være en svær tid for dem.

Du kan hjælpe dine forældre med at tale om din diagnose og ved at prøve at finde ud af, hvilke informationer de har brug for. Det kan du for eksempel gøre ved at give dem information i små bider og ved at lade dem stille spørgsmål.
Overvej muligheden for at tale åbent om dine følelser. Måske undgår du det for ikke at gøre dine forældre kede af det. Men hvis du åbner op, kan det også være en mulighed for dem for at udtrykke deres følelser. Lad dem vide, at der er plads til det, og at de kan tale med dig, hvis de ønsker det.
I forlængelse af at give udtryk for dine behov, bør du også fortælle dem, når du har brug for mere selvstændighed eller privatliv og gerne vil tage dine egne beslutninger.

Spørgsmål 4: Hvordan taler jeg med mine forældre?

Spørgsmål 5: Hvordan bevarer vi nærheden og intimiteten i parforholdet?

Det kan sætte parforholdet under pres, når man får en kræftdiagnose, eller når man er pårørende til en, der har fået kræft. Mange forskellige faktorer som tid, energi, uvished i forhold til fremtiden, økonomiske og praktiske bekymringer og social isolation spiller ind. Disse bekymringer kan også påvirke intimiteten og sexlivet.

Du oplever måske, at intimiteten og sexlivet bliver mindre vigtig, fordi I har andre ting at tænke på. På den anden side føler du måske et større behov for nærhed til din partner. Intimitet og seksualitet giver også større livskvalitet. Det behøver ikke nødvendigvis at handle om sex. Fysisk kontakt som at holde i hånd eller at massere hinanden kan bidrage til nærheden.

Vær opmærksom på, at afhængig af typen af kræft, stadie og behandlingsform, kan personen med kræft opleve ubehag. Nogle gange kan det betyde, at selv en let berøring eller et kram kan føles ubehageligt eller smertefuldt. Din partner vil derfor måske forsøge at undgå fysisk kontakt af frygt for, at det gør ondt på dig eller af frygt for at blive skubbet væk.

Med tiden kan der opstå spørgsmål og vanskeligheder omkring intimitet og seksualitet. I kan forsøge at løse det, men det kan nogle gange være svært. Er det tilfældet, kan I altid gå til jeres læge eller sygeplejerske med spørgsmålene.

Hvad kan I gøre

Første skridt er at tale om jeres spørgsmål og bekymringer i forhold til intimitet. Prøv at fortælle hinanden hvad jeres behov er.
Giv hinanden tid. Det kan tage tid at finde ud af, hvordan I kan være intime på en måde, hvor I begge finder nydelse ved det.
Husk den non-verbale kommunikation som at holde i hånd, berøringer og at give nærhed og opmærksomhed.

Vil du vide mere om, hvordan kræft kan påvirke intimitet og sexliv?

Se brochuren: ́Kræft og seksualitet ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/238/kraeft-og-seksualitet

Spørgsmål 6: Hvordan taler vi med sundhedspersonalet?

Det er ikke altid nemt at tale med sundhedspersonalet. Nogle mennesker føler sig overvældede af det anderledes sprog og de faglige termer, der bliver brugt. Andre undlader at stille spørgsmål, fordi de ikke tror, personalet har nok tid til at lytte til deres bekymringer. Nedenfor er nogle råd, der måske kan være nyttige.

Skriv jeres spørgsmål ned

Når du har en aftale, kan det hjælpe at skrive spørgsmål ned på forhånd. Det kan give dig en mere aktiv rolle i samtalen.

Tag derhen sammen. Hvis det ikke er muligt, så find evt. en anden, der kan tage med dig

Ofte får man meget information ved lægeaftalerne, og det kan være for meget for dig, der har kræft, at rumme. Prøv at sørge for at nogen går med, ikke blot for at støtten dig, men også som et ekstra par ører.

Vær ikke bange for at stille spørgsmål

Nogle mennesker er generte og tør ikke stille spørgsmål, fordi de er bange for at stille dumme spørgsmål eller for at tage for meget tid. Når det kommer til din behandling og velbefindende, er der ingen dumme spørgsmål. Din læge og andet personale har ikke noget imod at forklare tingene to eller flere gange.

Gentag informationen for din læge

Det vil hjælpe dig med at huske det, og det vil hjælpe lægen med at vide, om du forstod det, der blev sagt.

Vær ærlig omkring dine bekymringer

Vær ikke bange for at nævne smerter eller andet, der plager dig, selv hvis du er usikker på, om det er vigtigt eller alvorligt nok. Det er din læges job at hjælpe dig med at få det bedre, og de er underlagt tavshedspligt og værner om dit privatliv.